Præsten er vigtig både under og efter mission, fortæller soldater 

Under Corona i en ukendt tid, var det en feltpræst der forstod at være der for soldaterne og den private person samtidig (…) Feltpræsten viede min kone og mig (…) De forhold og forbindelser der skabes med feltpræst i missioner, får en særlig betydning og giver særlige minder.

I Afghanistan oplevede jeg som delingsfører, hvordan en afholdt feltpræst formåede at skabe 100% tilslutning i sin menighed. Det betød, at trætte soldater valgte at gå til gudstjeneste i stedet for at bruge deres begrænsede hvileperioder på andre aktiviteter. Det bånd som feltpræsten skabte, var resultatet af mange investerede timer før og under missionen, hvor han ikke kun fungerede som vores præst, men i lige så høj grad som ven, medsoldat og sjælesørger. Feltpræsten var med på patrulje, på vagt, med til lejrarbejde og alle andre dele af hverdagens aktiviteter. Han kunne tale med alle om alt fra uoverensstemmelser i enheden og kærestesorger til filosofiske problemstillinger. Feltpræsten blev også de pårørendes fortrolige takket være sit utrættelige relations- og formidlingsarbejde.
  (...) 
 I min optik begrænser feltpræstevirket sig ikke kun til internationale missioner. Feltpræstevirket er også en stor del af det korpsåndsskabende arbejde, der skabes gennem traditioner som eksempelvis julegudstjenester – herunder feltgudstjenester. Men feltpræsten kan kun medvirke til at skabe korpsånd og fællesskab, hvis han/hun er en del af enheden og accepteret som ligemand. Det stiller krav til præstens tilstedeværelse, indsigt og indlevelse. Det er vigtigt, at feltpræsterne udvælges med omhu, og at både præster og soldater ”uddannes” i, hvordan alle får mest muligt ud af relationen, og hvordan soldater, præster (og pårørende) kan bruge hinanden. Min feltpræst skabte efter missionen en relation mellem folkekirken og min familie. I min optik er et stærkt feltpræstekorps i sidste ende derfor i hele samfundets interesse. 

”… hvis man har prøvet at være ude at sejle med en præst og haft nogle personlige udfordringer … Så tror jeg, man hurtigt finder ud af, at det er en kæmpe gevinst, at de er om bord.  

Min præst var helt fantastisk. Hun var der bare og lyttede til både små og store ting på en meget fin og diskret måde. 

Helt personligt for mig har min feltpræst under min udsendelse været en støtte og hendes dør har altid været åben alle tider på døgnet. Hun var god til at samle os alle, og var et kæmpe bidrag til de sociale arrangementer der blev afholdt. Jeg er så heldig, at jeg stadig har kontakt til min feltpræst, efter jeg er kommet hjem. Her er det hende, der samler os til sociale arrangementer uden for forsvaret. Hendes præstebolig er altid åben, og man bliver mødt med åbne arme og føler sig hjemme fra første sekund man træder ind af døren. 

På international tjeneste er værnspræsten det multifunktionelle medlem af en enhed, der ubemærket bevæger sig mellem de forskellige persongrupper, på tværs af grader og hierarki og derved har viden om vilkår og trivsel i enheden som helhed. Det kræver stor indlevelsesevne af præsten, og der knyttes ofte fortrolige bånd, som betyder, at personel efter hjemkomsten søger støtte og assistance til kirkelige handlinger som dåb, konfirmation og bryllup hos netop værnspræsten. Det gælder også, når en veteran oplever sociale og psykiske problemer og måske ikke har tillid til det offentlige behandlersystem. Her bliver værnspræsten den person, der igennem personlige samtaler kan bringe ro hos veteranen i en forvirret hverdag.