Præsters syn på 
at være udsendt

”Vi har stået i støvet sammen. Vi har erfaret den samme virkelighed. En virkelighed, der er så svær at forklare, når man kommer hjem igen, fordi krigen er så voldsom, at det er umuligt at gengive. Det, at vi har været der sammen, skaber en helt unik tillidsrelation. Veteraner er ofte tilbageholdende med at søge hjælp. Mange har vanskeligheder ved i at indgå i sociale relationer og parforhold. De har en følelse af at være fremmedgjort og ikke længere have en rolle at udfylde. Vi har oplevet deres virkelighed i krigen og kan hjælpe med at få dem integreret i den virkelighed, de forlod derhjemme.” 

Feltpræst udsendt på mission til bl.a. Afghanistan

”Præsten har tavshedspligt og kan være en ventil, især når man er langt væk fra sine nære og kære i lang tid, og under stort pres. Der kan være sygdom i familien, samlivsproblemer, personlige udfordringer, forholdet til kolleger og overordnede, savn og undertiden sorg (gammel eller ny) og meget andet. Af og til kommer også de mere eksistentielle spørgsmål op til overvejelse: Hvilken mening giver det her? Hvilken vej skal jeg selv i livet? Præsten holder selvfølgelig også gudstjeneste under en udsendelse. Ofte er kirkegangen en del højere end en gennemsnitssøndag derhjemme. Ritualer, sang og bøn hjælper med at holde ud og holde sammen, både med kammeraterne, med dem derhjemme, og på sig selv.”

Orlogspræst udsendt på mission til bl.a. Guinea-bugten

”At holde flyene klar til at løse opgaven er det, alle anstrenger sig for 24-7. Men mennesker er ikke maskiner. Vi ved, at stress akkumuleres, og at den udsendte soldat betaler en høj pris, hvis ikke det tages alvorligt. Det er min erfaring, at ingen kommer gennem en udsendelse uden at tale med andre om, hvordan det egentlig går - både med opgaven og med det derhjemme. Samtalepartneren kan ofte være flyverpræsten, som med sin tavshedspligt og særlige kompetence er med på missionen af samme grund. Fordi vi fra vores hjemlige struktur er vant til at tale med mennesker i sorg eller i andre kriser, så har vi sproget og erfaringen til se ”problemet” fra et andet perspektiv. Det behøver ikke at handle om tro på Gud, men det kan det gøre, og det er ikke nogen ringe hjælp for soldater, der går gennem en svær tid langt væk fra dem, de elsker derhjemme.”

Flyverpræst udsendt på mission til Afghanistan, Irak og Libanon